Magtanvendelse må kun bruges, når det i den konkrete situation er absolut nødvendigt.
Udgangspunktet er, at magtanvendelse ikke er tilladt, men kan tillades når der er hjemmel til det i lovgivningen. Magtanvendelse kan aldrig erstatte socialpædagogisk støtte, omsorg og pleje.
Magtanvendelse er sidste udvej. Men når det alligvel er en nødvendighed, er det vigtigt at være bevidst om de centrale principper for magtanvendelse.
Før magt kan komme på tale, skal alle muligheder for frivillig medvirken være afsøgt, og de pædagogiske mulighederskal være udtømte.
Der er tre hovedprincipper, som altid skal følges:
Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal altid stå i rimeligt forhold til det, man ønsker at opnå. Indgreb i grundlæggende rettigheder må ikke medføre en uforholdsmæssig krænkelse af barnet eller den unge.
Eksempler:
Man skal altid vælge det mindst indgribende middel, der kan løse situationen.
Hvis en konflikt kan håndteres med en pædagogisk indsats eller verbal guidning, skal dette vælges frem for f.eks. fysisk fastholdelse.
Indgrebet skal altså både være nødvendigt og proportionalt i forhold til situationen.
Når magtanvendelse ikke kan undgås, skal den tilpasses forholdene og udføres så skånsomt og kortvarigt som muligt.
Det handler ikke om at vælge det letteste indgreb, men det mindst indgribende. Magt må kun bruges som sidste udvej.
• Skånsomhed: Når magt er nødvendigt, skal det udføres så nænsomt og kortvarigt som muligt kortvarigt som muligt.
Vil du være endnu skarpere på, hvornår magtanvendelse er nødvendigt – og hvornår det ikke er?
Jeg tilbyder målrettede kurser og oplæg, hvor vi går i dybden med lovgivningen, etik og de pædagogiske dilemmaer i praksis.
Du får konkrete redskaber, der gør det lettere at handle fagligt – også i de svære situationer.
Skriv til mig på kontakt@practica.dk eller giv et ring på: 20601300
