Magtanvendelse er et af de mest følsomme emner i socialt og pædagogisk arbejde. Det handler om menneskers ret til at bestemme over eget liv, samtidig med at fagprofessionelle har et ansvar for sikkerhed, omsorg og læring. Når det går godt, skaber det tryghed, forudsigelighed og respekt. Når det går galt, sætter det spor. Det kan man blandt andet læse mere om i den fremragende bog, Erfaret magt : frustrationer og fastholdelser på botilbud af Stine Grønbæk & Jesper Vaczy Kragh.

Magtanvendelse er et centralt begreb i sociale og pædagogiske sammenhænge, hvor fagprofessionelle arbejder med mennesker, der har behov for støtte, omsorg eller behandling. Begrebet dækker over situationer, hvor personalet udøver fysisk, psykisk eller anden form for magt overfor borgere, ofte for at Hvad esikre deres egen eller andres sikkerhed, eller for at opretholde orden og struktur.

I dansk lovgivning er magtanvendelse nøje reguleret, især inden for social- og specialpædagogiske områder. Ifølge serviceloven og voksenansvarsloven må personalet kun anvende magt, når det er absolut nødvendigt, og altid med respekt for borgerens integritet, autonom og rettigheder. Det betyder, at magtanvendelse kun må bruges som sidste udvej, når alle andre pædagogiske og forebyggende tiltag er forsøgt uden succes.

Eksempler på magtanvendelse kan være fysisk fastholdelse, tilbageholdelse i et rum eller brug af hjælpemidler, der begrænser en persons bevægelsesfrihed. Det er vigtigt, at personaler altid dokumenterer og indberetter episoder med magtanvendelse, så der kan følges op og læres af situationerne.

Magtanvendelse er et vigtigt emne, fordi det rejser etiske og juridiske spørgsmål om balancen mellem omsorg, beskyttelse og respekt for den enkeltes selvbestemmelse. Personalets opgave er at skabe trygge rammer, hvor magtanvendelse minimeres, og hvor dialog, tillid og relationer er i fokus.

Det er også et juridisk begreb, ikke kun et etisk og fagligt. Det betyder, at ordene i hverdagens praksis skal kunne omsættes til præcise beslutninger, dokumentation og indsatser, der holder juridisk.

Hvad betyder magtanvendelse i praksis?

Magtanvendelse dækker over handlinger, hvor en fagperson begrænser en anden persons bevægelsesfrihed, integritet eller selvbestemmelse. Det kan være fysisk, mekanisk eller gennem indgreb i adgang til ting, rum og aktiviteter.

Eksempler, som mange kender:

• Fastholdelse for at afværge vold eller selvskade
• Tilbageholdelse på et botilbud i en kort periode ved akut fare
• Lås eller alarm på dør i demensenhed
• Tvungen behandling og fiksering i psykiatrien efter lovens regler

Det er afgørende at skelne mellem støtte og magt. En guidende hånd i albuen, som borgeren har sagt ja til, er støtte. Et fast greb, der gøres uden samtykke for at forhindre skade, er magtanvendelse.

Lovgivningens rammer i Danmark

Dansk ret har flere spor afhængigt af målgruppe og kontekst. Det gør området komplekst, men det øger også beskyttelsen af borgerens rettigheder, fordi reglerne er tilpasset forskellige situationer.

• Serviceloven: magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Her findes principperne om mindst indgribende foranstaltning, proportionalitet, mindsteindgrebsprincippet og skånsomhedsprincippet samt dokumentation.
• Barnets lov og lov om voksenansvar for børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder. Her er der særskilte regler for fx fastholdelse i akutte situationer, tilbageførelse ved rømning, inddragelse af mobiltelefon eller andet kommunikations- og spilleudstyr og kommunale afgørelse om brug af magt.
• Psykiatriloven: regulerer tvang i psykiatrien, blandt andet tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling, bæltefiksering, fastholdelse og isolation. Der er skærpede krav til lægefaglig vurdering, patientrettigheder og klageadgang.
• Straffeloven: bestemmelserne om nødværge og nødret, som også finder anvendelse indenfor det social- specialpædagogiske område, d
• Straffelovens bestemmelser om nødværge og nødret giver i helt akutte situationer et snævert råderum, også i social- og undervisningsmiljøer, når ingen anden lovbestemt adgang er relevant i øjeblikket. Anvendelsen af disse bestemmelser kan dog aldrig blive vurderet som tilladt-magtanvendelse, men udelukkende være straffri.

Centrale principper der bør styre praksis

• Begrænse magtanvendelse mest muligt: det vil sige, at socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje altid går forud for magtanvendelse.
• Mindsteindgrebsprincippet: betyder, at magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og være så lidt indgribende som overhovedet muligt
• Proportionalitet: indgrebet må aldrig være mere vidtgående end nødvendigt.
• Skånsomhedsprincippet: indgrebet altid skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt – med stor hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, så der ikke forvoldes unødig krænkelse og ulempe.
• Subsidiaritet: alt andet skal være prøvet eller åbenlyst udsigtsløst.
• Tidsafgrænsning: stop så snart faren er væk.
• Faglighed: beslutningen hviler på konkret observation og kendskab til borgeren, ikke på rutine eller kultur.
• Dokumentation: skriv hvad, hvorfor, hvordan, hvem, hvor længe, med hvilket resultat.
• Opfølgning: debrief med borger, pårørende og personale for at lære og forebygge.

De fleste konflikter kan forebygges, når disse principper er indlejret i hverdagen.

Serviceloven i praksis for voksne

Formålet er at sikre omsorg og værdighed for voksne, der ikke altid kan overskue konsekvenserne af egne handlinger. Reglerne muliggør indgreb i særlige situationer, men kun når andre indsatser ikke rækker.

Kendte værktøjer i pædagogisk praksis:

• Kortsigtet fastholdelse for at forhindre, at en borger slår, ødelægger eller skader sig selv
• Brug af personlige alarmer eller særlige døråbnere i demensenheder, når det vurderes nødvendigt for at forebygge tilskadekomst
• I helt særlige tilfælde flytning uden samtykke eller tilbageholdelse i et botilbud med håndfaste garantier for retssikkerhed, tilsyn og tidsbegrænsning

Kommunen skal godkende en del af indgrebene på forhånd, og der gælder skærpede krav til indberetning. Mange steder arbejder man med en 24-timers frist for registrering, så hændelser ikke glider ud i glemslen.

Det er væsentligt at skelne mellem pædagogisk struktur og magt. En måltidsplan er struktur. En låst køkkendør der forhindrer adgang uden samtykke, er magtanvendelse og kræver hjemmel.

Børn og unge i sociale tilbud

På Børne- og ungehjem og opholdssteder må personalet kun bruge fysisk magt, når et barn eller en ung er til fare for sig selv eller andre, har en vedvarende og truende eller chikanerende adfærd eller når alvorlig skade skal afværges. Indgrebet skal dokumenteres, og der skal være opfølgning med barnet og med forældremyndighedsindehavere.

Psykiatrien som særskilt felt

Psykiatriloven opstiller præcise kriterier for tvang. Der kræves lægefaglig vurdering, journalføring, tilsyn og adgang til patientrådgiver. Tvang må kun bruges, når patientsikkerhed eller andres sikkerhed er i fare, og når motivet er behandling eller beskyttelse, ikke ro i afdelingen i sig selv.

Former for tvang i psykiatrien omfatter blandt andet:

• Tvangstilbageholdelse
• Tvangsbehandling, herunder medicinering
• Fastholdelse og beskyttelsesfiksering
• Isolation i særlige rum med løbende tilsyn

Der stilles skrappe krav til løbende vurdering, tidsbegrænsning, tilsyn og klagevejledning. Målet er altid at komme hurtigst muligt tilbage til frivillighed.

Nødværge og nødret i akutte situationer

I akutte situationer uden anden lovhjemmel kan nødværge og nødret være relevante. Nødværge bruges for at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb. Nødret kan bruges for at afværge en truende skade, når midlet står mål med den fare, man søger at undgå.

Det er snævre undtagelser. I social- og skolepraksis skal disse bestemmelser ikke blive hverdagens standard. De skal registreres og følges op, fordi gentagne situationer peger på et behov for ændret pædagogik, plan eller miljø.

Hvorfor temaet er så centralt i socialt og pædagogisk arbejde

• Retssikkerhed: mennesker i sårbare positioner skal kunne stole på systemet.
• Faglig kvalitet: god praksis bygger på forebyggelse, relationer og tydelige rammer, ikke styrke.
• Arbejdsmiljø: personalet får færre skader og mindre stress, når konflikter aftrappes tidligt.
• Tillid: borgere og forældre siger ja til samarbejde, når de oplever respekt og gennemsigtighed.

Magtanvendelse er et tegn på, at noget er svært. Indimellem er det det rigtige at gøre for at hindre ulykker. Men det er også et signal om, at der skal arbejdes med årsagerne.

Gråzoner og dilemmaer der kræver omtanke

• Guidning eller fastholdelse: hvor fast må grebet være, før det er magt
• Ejendele: må personalet tage en genstand væk, hvis den bruges truende
• Frivillighed: hvor reelt er et samtykke, når en borger er meget urolig eller kognitivt udfordret
• Aflåsning: er det beskyttelse eller frihedsberøvelse
• Velfærdsteknologi: hvornår er GPS en tryghed, og hvornår et ulovligt indgreb
• Videooptagelser: må personalet hindre optagelser, hvis andre borgere kan identificeres, og hvordan gør man det uden magt

Her kan hjælper klare politikker, kollegial sparring og ledelsesmæssig opbakning. Som supplement kan man få ekstern undervisning, som kan være med til at skabe en fælles ramme og tilgang i personalegruppen. Se evt. kurser fra Práctica

Forebyggelse der virker i hverdagen

De fleste indgreb kan forebygges med konsekvent, relationelt og analytisk arbejde. Ingen metode løser alt, men kombinationer gør en forskel.

• Low arousal og deeskalering
• Positiv adfærdstøtte, funktionelle analyser og proaktive strategier
• Forudsigelighed, visuel struktur og klare overgange
• Relationsarbejde, mentaliserende tilgang og anerkendelse
• Sensoriske pauser og miljøtilpasninger
• Klare signalsystemer i personalet, så hjælp kan tilkaldes tidligt
• Kompetencetræning i konflikthåndtering og fysisk skånsomhed

En enkel tommelfingerregel: jo tidligere i spændingskurven, jo lettere er det at lykkes uden magt.

En praktisk tjekliste før, under og efter et indgreb

Før

• Kender vi borgerens triggere og aflastende strategier
• Er der aftalt roller i teamet
• Er miljøet indrettet, så risici er begrænsede

Under

• Forklar roligt, hvad du gør og hvorfor
• Brug færrest mulige personer og kortest mulig tid
• Observer kontinuerligt borgerens vejrtrækning, smerte og reaktion

Efter

• Dokumenter fakta, ikke tolkninger
• Debrief med borgeren, gerne med neutral facilitator
• Revurder handleplanen og lær af hændelsen

Dokumentation, læring og gennemsigtighed

God dokumentation er ikke papirarbejde for papirarbejdets skyld. Det er sikkerhed for borgeren og beskyttelse af medarbejderen. Det gør også organisationen klogere.

Elementer der bør være med:

• Kontekst: hvad skete der forud
• Beskrivelse: konkret, tidsangivelse, involverede personer
• Begrundelse: hvorfor var indgrebet nødvendigt
• Varighed og metode: hvordan blev skånsomhed sikret
• Effekt: hvad virkede, hvad virkede ikke
• Opfølgning: samtale med borger og ændringer i plan

Data kan bruges til mønsteranalyse. Ser man flest hændelser en bestemt vagt, på et bestemt sted eller i en bestemt aktivitet, er det en gave i forklædning, fordi det peger på mulige forbedringer.

To hverdagsnære cases

Case 1: Botilbud for voksne
En borger med demens forsøger gentagne gange at forlade enheden uden overtøj i frostvejr. Personalet har allerede øget bemanding i kritiske tidsrum og indført gåture efter aftale. Borgeren går alligevel mod udgangen sent om aftenen. En medarbejder stiller sig i døren, taler roligt og tilbyder kaffe. Borgeren prøver at presse sig forbi. Medarbejderen holder kortvarigt på skuldrene og guider borgeren tilbage til sofaen, mens kollega henter en aftalt aktivitet. Indgrebet registreres, pårørende informeres, og teamet beslutter at anmode kommunen om godkendelse af døralarm i aftenperioden.

Hvad vi lærer: plan, skånsomhed, dokumentation og hjemmel går hånd i hånd.

Case 2: To unge, Sami (15) og Mads (14), bor på samme døgninstitution. Under eftermiddagsaktiviteterne på fællesarealet opstår der en verbal konflikt mellem dem, fordi Mads føler, at Sami ignorerer fælles regler for bordfodbold. Stemningen bliver hurtigt ophedet, og de to rejser sig og bevæger sig truende mod hinanden med hævede stemmer.

En pædagog forsøger at aflede og skabe distance verbalt, men de to unge ignorerer opfordringerne. Pædagogen stiller sig imellem dem og placerer en hånd let mod brystet af Mads, som er mest frembrusende, mens der med rolig stemme siges:

“Stop, vi skal ikke længere her – jeg hjælper dig lige væk, så vi kan få ro.”

Mads reagerer først afvisende, men efter få sekunder følger han med ud af fællesarealet. Sami sættes kortvarigt sammen med en anden voksen og får tilbudt at sidde alene med noget musik.

Ingen af de unge anvender vold. Der er ikke behov for fastholdelse.

Hvad vi lærer: hurtig indgriben, kortvarig og nødvendig, efterfulgt af relationelt arbejde, skaber ro uden at eskalere.

Sprog og begreber der gør arbejdet tydeligt

• Magtanvendelse: ethvert indgreb der begrænser bevægelsesfrihed eller selvbestemmelse
• Pædagogisk støtte: hjælp givet med samtykke, fx guidning, struktur, visuelle støtter
• Tvang: magtanvendelse med særligt indgribende karakter, ofte reguleret i psykiatriloven
• Nødværge og nødret: snævre, akutte undtagelser i straffeloven
• Proportionalitet: midlet står mål med målet
• Mindstindgribende: vælg det mildeste, der virker

Det hjælper at bruge det samme sprog på tværs af faggrupper. Det skaber præcision og tryghed.

Hvordan skabe en kultur der reducerer magtanvendelse

• Lær af hver hændelse med fokus på system, ikke person
• Træn jævnligt i konflikthåndtering og fysisk sikkerhed
• Del viden på tværs af teams og institutioner
• Brug faste efterforløb: debrief, analyse, planjustering
• Invester i relationer, tydelighed og forudsigelig struktur
• Sæt ord på etiske overvejelser i hverdagen, ikke kun når noget går galt

Kultur forpligter. Små skridt hver dag bygger stor forskel over tid.

Juridiske pejlemærker i kort form

• Serviceloven sætter rammer for voksne i sociale tilbud med varigt nedsat psykisk funktionsevne, med bestemmelser om magtanvendelse, dokumentation og tilsyn.
• Barnets lov og Lov om voksenansvar på børne- og ungeområdet regulerer magtanvendelse på børne- og ungehjem, med krav om indberetning og opfølgning.
• Psykiatriloven regulerer tvang i behandlingspsykiatrien og giver adgang til klage gennem Patientklagenævnet.
• Straffelovens regler om nødværge og nødret kan anvendes i akutte, uforudsete situationer.

Ved tvivl er det altid klogt at rådføre sig med juridisk rådgivning enten eksternt, som Práctica®. Eller i kommunen eller regionen og at bruge organisationens egne retningslinjer som kompas.

Magtanvendelse bliver aldrig rutinearbejde. Det skal være sjældent, gennemtænkt og skriftligt begrundet. Derfor er det en god investering af klæde ledere og medarbejder på med et kursus i reglerne om magtanvendelse fra Práctica® Det er sådan vi passer på både borgernes rettigheder og fagligheden i den hverdag, hvor der skal være plads til læring, omsorg og et trygt liv.

Er du leder eller medarbejder og har et ønske om at blive klogere på reglerne om magtanvendelse og om hvordan I kan øge jeres kompetencer inden for området? Så tøv ikke med at kontakte Práctica® for en uforpligtende snak om jeres ønsker.