Da de “nye” regler om magtanvendelse blev vedtaget i 2020, blev det besluttet, at de skulle revideres efter fire år for at sikre, at selvbestemmelsesretten levede op til intentionerne. En rapport fra Rambøll i januar 2022 konkluderede, at indberetning af magtanvendelser er steget, og at reglerne har givet et større handlerum, men at der stadig er mange gråzoner.
Nu står vi med en ny revideret lovgivning. Udover ændringer på voksenområdet er der også kommet ændringer til børne- og ungeområdet i Lov om voksenansvar.
Folketinget vedtog den 11. juni 2024 en omfattende lovændring, der berører flere områder inden for Serviceloven og Voksenansvarsloven for anbragte børn og unge. Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2024 og vedrører blandt andet besøgsrestriktioner, retssikkerhed, administration samt opkrævning af underholdsbidrag. Målet er at styrke beskyttelsen, selvbestemmelsesretten og sikkerheden for nogle af samfundets mest sårbare borgere.
I dette indlæg fokuserer jeg på reglerne om magtanvendelse i praksis:
Da der endnu ikke er udarbejdet en vejledning til de nye ændringer, er der et forbehold for mine fortolkninger. Selv med mange års erfaring er det usikkert grund at uddybe lovteksten uden vejledning, især ved indgreb.
Forbedret inddragelse og selvbestemmelse
Ændringer til § 123 sikrer, at beboere og brugere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne inddrages mere aktivt i udarbejdelsen af husordener. Der er kommet generelle opdateringer i formuleringerne for at reflektere nye procedurer og retningslinjer.
§ 124 b gør det muligt for personalet at afværge konflikter ved fysisk at placere sig mellem konfliktende parter. Dette er designet til at beskytte både beboere og personale og minimere behovet for magtanvendelse. Det er nu mere eksplicit i lovteksten, hvilket fjerner tvivl om hjemlen til at gribe ind. Der er ikke tale om decideret fastholdelse eller magtanvendelse.
§ 124 d tillader personalet at løsne greb eller fastholde en person for at beskytte andre beboeres sikkerhed og tryghed under strenge betingelser. I praksis betyder det hjemmel til at løsne en borgers greb, f.eks. ved et dørhåndtag ind til en anden borgers bolig, hvis dette er utryghedsskabende.
Social- og boligministeren kan nu fastsætte regler om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi, inklusive kunstig intelligens, jf. § 128 a.
Ændringer i § 125 og nye bestemmelser i §§ 128 b-f introducerer brugen af særlige døråbnere og låsemekanismer for at øge sikkerheden i botilbud.
§ 9 giver personalet på opholdssteder hjemmel til at fjerne alkohol og euforiserende stoffer fra børn og unge for at sikre deres trivsel. Dette har længe været omfattet af tvivlsspørgsmål og gråzoner.
Ny bestemmelse – Midlertidig inddragelse af elektroniske enheder
§ 15 b giver ledere af anbringelsessteder mulighed for midlertidigt at inddrage mobiltelefoner og andre elektroniske enheder for at beskytte børnenes trivsel og udvikling. Tidligere manglede man lovhjemmel til dette uden samtykke. Vi må dog afvente vejledningen for at se, hvilke kriterier der gælder.
Inden lovændringerne blev vedtaget, var der kritik af enkelte forslag, bl.a. et om hjemmel til at indespærre en beboer op til ti timer. Denne bestemmelse er blevet fjernet fra den endelige lovgivning.
Der er brugbare tilføjelser, specielt i Lov om voksenansvar, hvor problematikker omkring alkohol og mobiltelefoni bliver adresseret. Vi må dog afvente en vejledning før vi kan konkludere noget endeligt, især hvad angår besøgsrestriktioner. De nye bestemmelser giver dog yderligere handlerum for de pædagogiske institutioner, når alle andre muligheder for socialpædagogisk bistand er udtømt.
Som med det meste jura opererer vi stadig med begreber i elastikmål, hvilket skaber gråzoner – dem slipper vi aldrig for.
For mere information, læs hele lovteksten på retsinformation.dk.
Mangler I opdatering af de nye regler? Tag endelig kontakt for en uforpligtende dialog om, hvordan jeg kan hjælpe jeres børne- og ungehjem eller botilbud.
Martin/Práctica
