Kursus i voksenansvarsloven

Prisen er 13.750 kr. inkl. moms plus kørsel — uanset hvor mange I er.

Prisen er for hele personalegruppen. Vikarerne kan være med, uden at det koster ekstra.

Det er værd at regne på. Åbne kurser koster typisk 2.500-3.000 kr. pr. deltager. Med tolv medarbejdere er I over 30.000 kr., før nogen har sat sig ind i en bil — og halvdelen af gruppen bliver hjemme alligevel, fordi vagtplanen ikke kan bære, at alle tager af sted samme dag.

Her kommer alle med. Også dem, der arbejder nat.

Jeg kommer ud til jer, så der er ingen rejsetid og ingen kursuscenter-regning. I skal have et lokale, hvor I kan sidde ordentligt en dag.

Det har du sikkert. Spørgsmålet er, om hele personalegruppen har det.

Tilsynet spørger ikke dig om paragraffer. De spørger den medarbejder, der var på vagt, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde. Og de læser, hvad der står i indberetningen.

Det, kurset gør, er ikke at give dig ny viden. Det er at få de tolv eller tredive mennesker omkring dig til at vurdere ens — så borgeren får samme svar, uanset hvem der møder ind.

Og der er en anden ting: det bliver hørt anderledes, når det kommer fra en udefra. Det siger de ledere, jeg har undervist, ret konsekvent.

Det er faktisk det bedste tidspunkt.

Den dag I står med en sag, skal I bruge kræfterne på den — ikke på at finde ud af, hvad reglerne siger. Og en indberetning, der bliver skrevet af nogen, der aldrig har skrevet en før, ser anderledes ud end en, der bliver skrevet af nogen, der har øvet sig.

Der er også det, ingen har haft en sag om: Skjult magt bliver aldrig indberettet. Det er derfor, den bliver ved.

Det gør I sikkert. Ikke det hele, men det meste. Sådan er kurser.

Derfor følger der et år med, fra den dag jeg har været hos jer. Står I i marts med en ung, der er rømmet, eller et værelse, I er i tvivl om, I må undersøge, så ringer I. Ikke til en support. Til mig.

Nej. Der er ingen forberedelse.

Personalegrupper er blandede — nogle har været på kursus for fem år siden, andre kom i sidste måned. Dagen fungerer for begge, fordi vi tager udgangspunkt i situationer, alle kender, og lader reglerne komme derfra.

Du kan sagtens have læst voksenansvarsloven. Det er stadig noget andet at få tredive mennesker til at bruge det ens.

Nej. Vi bruger de fleste af timerne på situationer, ikke på paragraffer.

Den unge rømmer, og I er i tvivl om, hvornår I må hente hende tilbage.
I overvejer at bruge en narkohund, når I undersøger værelserne.

Paragrafferne kommer, når vi skal afgøre, hvad der gælder. Ikke omvendt

Vi tager udgangspunkt i situationer, ikke i paragrafrækkefølgen. Men skal du kunne se, hvad dagen dækker, er det her:

Den daglige omsorg (§ 3). Husorden (§ 4). Rusmiddeltest (§ 5). Fysisk guidning (§ 6). De generelle principper (§ 7). Afværgehjælp (§ 8). Fysisk magtanvendelse (§ 9). Tilbageførelse ved rømning (§ 10) og tilbageholdelse (§ 11). Undersøgelse af person og opholdsrum (§ 16). Alarm- og pejlesystemer (§ 17). Registrering og indberetning (§ 21). Og klageadgangen (§ 23) — for den unge har en, og det skal I kunne fortælle hende.

Dertil straffelovens regler om nødværge og nødret, som ikke står i voksenansvarsloven, men som er dem, I i praksis læner jer op ad, når det virkelig går galt.

Jeg underviser åbne børne- og ungehjem. Er I en delvis lukket eller sikret afdeling, gælder der flere beføjelser — telefon- og brevkontrol, udvidet adgang til undersøgelse — og dem tager vi med, hvis det er jer. Sig det, når vi taler sammen.

Ja. Voksenansvarsloven henviser nu til barnets lov i stedet for serviceloven, og der er kommet ændringer undervejs.

Men det er sjældent lovændringerne, der giver problemer. Det er det, der aldrig har stået i loven.

Der står ingen steder, hvor grænsen går mellem fysisk guidning og fysisk magt. Det afgøres af, om den unge gør modstand — og det er en vurdering, jeres medarbejder skal træffe på to sekunder i en gang. Det er dér, sagerne opstår. Ikke i paragrafferne.

Jeg har set, hvordan Socialtilsynet læser de sager. Det er dét, jeg tager med ud til jer.

De kan være med. Loven gælder også for plejefamilier, og hvis I har en tilknyttet familie eller et enkeltmandsprojekt, sidder de med de samme spørgsmål som jeres eget personale — bare uden nogen at spørge.

Det koster ikke ekstra. Prisen er for dagen, ikke for hovederne

Nej. Jeg underviser ikke i skånsom magtanvendelse eller fysiske fastholdelsesteknikker.

Øvelser i fastholdelse kan give en falsk tryghed. De gør magt til noget, man træner, frem for noget, man forholder sig til.

På kurset arbejder vi med de juridiske rammer i stedet: hvornår I må gribe ind, hvad der skal stå i indberetningen, og hvordan I vurderer, om indgrebet var det mindst indgribende.

Ja. Det er et af de emner, der fylder mest.

Faste pladser i spisestuen. Tv'et, der altid står på den samme kanal. Døren i haven, der "desværre er låst i dag". Ingen af delene bliver indberettet — og derfor bliver de ved.

Vi arbejder med det både juridisk og sociologisk, så I kan få øje på det i jeres egen praksis.

I får min håndbog "Regler og retningslinjer for magtanvendelse på børne- og ungeområdet", en tjekliste, slides fra dagen og kursusbeviser til alle.

Håndbogen er den, den nye medarbejder læser i november, når hun spørger, hvad I plejer at gøre.

Og I kan ringe til mig i et år efter kurset, hver gang I er i tvivl.