Serviceloven og magtanvendelse: Hvad må I som personale?

Du kender sikkert situationen?

En borger vil gerne en tur ned i byen.

Turen ned til byen indebærer, at borgeren skal krydse et fodgængeroverfelt tæt på tilbuddet. I perioder er der meget trafik.

Borgeren vurderes som ikke trafiksikker – det er jeres vurdering.

Botilbuddet er omkranset af et hegn med låger i. Lågerne er monteret med de her “særlige døråbner”, du ved, dem som man kender fra børnehaver, hvor man skal klemme tre paler ind samtidig med, at man drejer håndtaget.

Men har I hjemmel til at opsætte sådan en type døråbner?

Kan I dokumentere hvorfor?

Og gælder de regler, I lænede jer op ad sidste år, overhovedet stadig?

På voksenområdet blev reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten ændret med LOV nr. 680. Hovedparten trådte i kraft 1. juli 2024, mens enkelte dele først fik virkning fra 1. januar 2025.

Det, der var praksis tidligere, er derfor ikke nødvendigvis lovligt i dag.

I denne guide gennemgår vi Servicelovens regler om magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på voksenområdet: hvad loven vil, hvor grænsen mellem omsorg og magt går, hvad der ændrede sig med de nye regler, og hvad I skal kunne dokumentere, når tilsynet spørger.

Hvad er Serviceloven?

Serviceloven, lov om social service, er rammen om en stor del af det sociale arbejde i Danmark.

Loven skal sikre, at borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer kan få den hjælp, de har brug for, og leve et så selvstændigt liv som muligt.

For medarbejdere på botilbud er loven ikke bare en samling paragraffer på afstand.

Den er det, der afgør, hvad I må, og hvad I ikke må, når hverdagen spidser til.

Ved måltidet.

Ved døren.

I situationen, hvor borgeren siger nej, men personalet er bekymret.

Her er nogle af de bestemmelser, der ofte er i spil i det socialpædagogiske arbejde med voksne:

Visuel oversigt over de bestemmelser i Serviceloven, der ofte er i spil i det socialpædagogiske arbejde med voksne.

Hvad reglerne om magtanvendelse vil

Det første, man skal forstå ved Servicelovens magtanvendelsesregler, er, hvad de vil.

Og de vil først og fremmest én ting:

Begrænse magt.

Formålet med reglerne er at holde magtanvendelse nede på det absolut nødvendige og slå fast, at magt aldrig må erstatte socialpædagogisk omsorg og pleje.

Magt er sidste udvej.

Ikke et almindeligt redskab i værktøjskassen ved siden af de andre.

Derfor skal personalet altid kunne forklare, hvorfor indgrebet var nødvendigt, hvorfor det var proportionalt, og hvorfor mindre indgribende løsninger ikke var nok.

Reglerne er heller ikke ens for alle.

De generelle bestemmelser står i kapitel 24 og gælder på tværs. Derudover er reglerne delt op efter målgruppe – og hvem de overhovedet kan bruges over for, afgøres af § 124 a.

Kapitel 24 a gælder borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke er en konsekvens af demens.

Kapitel 24 b gælder borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller en anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Kapitel 24 c indeholder regler om besøgsrestriktioner over for borgere omfattet af magtanvendelsesmålgruppen.

Kapitel 24 d indeholder særlige indgreb, som kan foretages over for domfældte.

Det lyder teknisk.

Men det har konkret betydning.

En handling, der kan have hjemmel over for én borger, kan mangle hjemmel over for en anden.

Og den forskel skal personalet kende, før de står i situationen.

Ikke bagefter.

Hvor går grænsen mellem omsorg og magt?

En af de situationer, der oftest skaber tvivl, er den helt nære.

En hånd på ryggen.

En arm, der leder en borger væk fra noget.

En medarbejder, der stiller sig i vejen.

Hvornår er det omsorg?

Og hvornår er det et indgreb i borgerens selvbestemmelsesret?

Serviceloven har et begreb for den lovlige ende: fysisk guidning og konfliktafværgelse.

Det dækker den kortvarige, skånsomme hjælp, der leder eller afværger, uden at være en egentlig fastholdelse.

Forskellen er vigtig.

For når en situation går fra guidning til fastholdelse, er I ikke længere i almindelig omsorg.

Så er I i magtanvendelse.

Det betyder ikke, at fastholdelse er forbudt.

Loven tillader kortvarig fastholdelse i bestemte situationer – for eksempel for at afværge skade eller i visse hygiejnesituationer – når betingelserne er opfyldt.

Men det er stadig magtanvendelse.

Og så gælder kravene: hjemmel, registrering, indberetning og opfølgning.

Fysisk guidning og konfliktafværgelse er derimod ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, og der skal derfor ikke ske registrering efter reglerne om indberetning af magtanvendelse.

Det er netop dér, mange bliver usikre i praksis.

Ikke fordi de vil bruge magt.

Men fordi hverdagen sjældent ligner en paragraf.

Hvad ændrede sig i 2024 og 2025?

Hvis I underviser jeres personale i magtanvendelse ud fra det, der gjaldt for to år siden, er I ikke længere opdaterede.

Reglerne på voksenområdet blev ændret med LOV nr. 680.

Hovedparten af ændringerne trådte i kraft 1. juli 2024, mens enkelte dele først fik virkning fra 1. januar 2025.

Nogle af de vigtigste ændringer handler blandt andet om:

– Udvidede muligheder for tryghedsskabende velfærdsteknologi, men stadig under bestemte betingelser
– Nye regler for, hvornår døre og skabe må låses
– En ændret registreringspraksis, hvor forhåndsgodkendte indgreb registreres samlet efter periodens udløb i stedet for ved hver enkelt hændelse
– Oprettelsen af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap

Det er ikke små detaljer.

Det rører ved nogle af de mest almindelige indgreb i hverdagen.

Den låste dør.

Det aflåste skab.

Teknologien, der skal skabe tryghed, men som også kan gribe ind i borgerens selvbestemmelsesret.

Og det rører ved selve den måde, I registrerer på. Det er præcis den slags, et tilsyn forventer, at I kender.

Hvad skal dokumenteres?

Når en magtanvendelse har fundet sted, er det ikke nok, at personalet vurderede, at den var nødvendig.

I skal også kunne vise det.

Det betyder, at hændelsen skal registreres og indberettes efter reglerne.

Men dokumentation handler ikke kun om at udfylde et skema bagefter.

Den skal vise, hvorfor indgrebet var nødvendigt.

Hvorfor det var proportionalt.

Hvilke mindre indgribende muligheder der blev forsøgt først.

Og hvordan I vil arbejde med årsagen, så situationen ikke bare gentager sig.

Derfor skal magtanvendelse også følges op i borgerens handleplan, så indgrebet ikke kun bliver registreret, men fører til faglig refleksion og ændret praksis.

Ved et tilsyn handler vurderingen ikke kun om selve handlingen.

Den handler også om, om I kan forklare og dokumentere, hvorfor I gjorde, som I gjorde. Kan personalet ikke det, bliver det hurtigt ledelsens problem.

Sådan klæder I personalet på til kapitel 24

At oversætte Servicelovens magtanvendelsesregler til hverdagens praksis kræver mere end at læse loven.

Det kræver et fælles sprog i personalegruppen.

Så I handler ens.

Dokumenterer ens.

Og kan forklare jer ens, når tilsynet spørger.

Hos Práctica® underviser jeg i magtanvendelse på voksenområdet på jeres eget botilbud med udgangspunkt i jeres egne situationer og dilemmaer.

Jeg har tyve års erfaring med magtanvendelse fra flere sider af bordet: som pædagog, som myndighedsperson og som tidligere konsulent i Socialtilsynet.

Det er den baggrund, der gør, at jeg ved, hvilke spørgsmål tilsynet stiller, og hvad der skal til, for at I kan svare på dem med loven i hånden.

Målet er ikke, at medarbejderne skal kunne citere paragraffer udenad.

Målet er, at de kan handle roligt, fagligt og lovmedholdeligt, når hverdagen spidser til.

Ofte stillede spørgsmål om Serviceloven og magtanvendelse

Hvad regulerer magtanvendelse over for voksne?

Magtanvendelse over for voksne reguleres i Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. De generelle bestemmelser står i kapitel 24, mens kapitel 24 a og 24 b indeholder de særskilte regler for henholdsvis borgere med anden nedsat funktionsevne og borgere med demens. Derudover indeholder kapitel 24 c regler om besøgsrestriktioner, og kapitel 24 d særlige indgreb over for domfældte.

Hvad er formålet med reglerne om magtanvendelse?

Formålet er først og fremmest at begrænse magtanvendelse til det absolut nødvendige. Reglerne skal beskytte borgerens selvbestemmelsesret og retssikkerhed og slå fast, at magt aldrig må erstatte socialpædagogisk omsorg, pleje og faglig indsats.

Hvad er forskellen på § 83 og § 85?

§ 83 handler om personlig pleje og praktisk hjælp. § 85 handler om socialpædagogisk støtte og bostøtte. Det er to forskellige ydelser med hvert sit formål og grundlag.

Hvad er fysisk guidning?

Fysisk guidning og konfliktafværgelse er kortvarig og skånsom hjælp, der leder eller afværger en situation uden at være egentlig fastholdelse. Går situationen videre til fastholdelse, er der tale om magtanvendelse – som kan være lovlig, hvis betingelserne er opfyldt, men altid kræver hjemmel, registrering, indberetning og opfølgning. Fysisk guidning og konfliktafværgelse er ikke magtanvendelse og skal derfor ikke registreres efter reglerne om indberetning af magtanvendelse.

Hvad ændrede sig i 2024 og 2025?

Med LOV nr. 680 blev reglerne ændret. Ændringerne omfattede blandt andet tryghedsskabende velfærdsteknologi, regler om låsning af døre og skabe, en ændret registreringspraksis for forhåndsgodkendte indgreb samt oprettelsen af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap.

Skal magtanvendelse dokumenteres?

Ja. Magtanvendelse skal registreres og indberettes efter reglerne. Derudover skal der følges op, så I ikke kun beskriver, hvad der skete, men også arbejder med årsagen bag hændelsen.

Få Servicelovens regler oversat til jeres praksis.

Magtanvendelse på voksenområdet skal være sjælden, nødvendig og til at forklare.

Og reglerne, der afgør hvornår, har ændret sig.

Vil I være sikre på, at personalet kender reglerne og kan dokumentere deres valg?

Så se mit kursus i magtanvendelse på voksenområdet, eller kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan tage udgangspunkt i jeres egne dilemmaer.