Centrale principper for magtanvendelse

5 indgreb der afgør om din indberetning om indgreb står distancen ved Socialtilsynet.

Det, du gør i de 20 sekunder, et typisk indgreb varer, og ikke mindst det, du skriver i indberetningen bagefter, bliver vurderet op imod de centrale principper. Alligevel er de sjældent noget, medarbejdere er opmærksomme på.

Det burde de være.

For når Socialtilsynet, Ankestyrelsen eller Ombudsmanden kigger en magtanvendelse efter i sømmene, er det ikke først og fremmest teknikken, de vurderer (og nej, din indberetning bliver ikke bedre ved at skrive skånsom magtanvendelse – hvorfor kan du læse mere om her).

Det er, om indgrebet overholdt de centrale principper for magtanvendelse. Dem, der står mellem linjerne i hver eneste paragraf i lov om voksenansvar og i servicelovens kapitel 24.
De fleste fagpersoner kender tre af dem: proportionalitet, mindsteindgreb og skånsomhed. Det er vigtigt at kende disse tre centrale principper. Men for at du skal nå helt i mål, er der to mere, du skal kende til. Ofte er det de to, der er afgørende for, om en indberetning holder eller ej.

Inden vi springer direkte til de ofte oversete principper, så lad os tage dem én ad gangen:

1. Legalitetsprincippet — intet indgreb uden hjemmel

Udgangspunktet i dansk lovgivning er klart: Ingen må udøve magt over for et andet menneske uden lov i hånden. Heller ikke pædagoger. Heller ikke med de bedste intentioner.
Det er det, legalitetsprincippet betyder. Det siger, at ethvert indgreb i en borgers selvbestemmelsesret kræver hjemmel. Oversat til almindeligt sprog, altså en paragraf, der direkte tillader netop denne handling i netop denne situation.

Omsorg er ikke hjemmel. Bekymring er ikke hjemmel. “Vi plejer at gøre sådan” er heller ikke hjemmel.

I praksis betyder det, at før du handler, skal du vide, hvad hver enkelt bestemmelse giver tilladelse til, altså hjemmel til. Det kan fx være § 6 (fysisk guidning), § 8 (afværgehjælp), § 9 (fysisk magt) eller en anden konkret bestemmelse. Kan du ikke det, kan du ikke foretage en tilladt magtanvendelse.

Det skaber en del frustrationer i praksis og beskrives ofte som tåbeligt, manglende fornuft m.m. Men vi skal ikke glemme, at en klar lovhjemmel er det, der beskytter både borgeren og dig.

2. Forebyggelsesprincippet

Magtanvendelse må kun ske undtagelsesvis — og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats. Det lyder selvfølgeligt. Men i en hverdag med pressede normeringer og udadreagerende adfærd glider magten nogle gange ind som den første reaktion, fordi den er hurtig.

Det er her, princippet bider. Det forpligter dig til at spørge: Har vi afprøvet det relationelle? Den verbale deeskalering? Har vi læst tegnene i tide? De fleste svarer: “Selvfølgelig har vi det”. Dog er min erfaring, at når man spørger ind til episoden og kradser lidt i forklaringerne, så tegner der sig hurtigt et billede af, at man måske ikke har foretaget de nødvendige forebyggende tiltag op til den konfliktfyldte situation. Og dermed vil svaret være nej, og det betyder, at du ikke har opfyldt princippet, uanset hvor proportionalt det efterfølgende indgreb måtte se ud på papiret.

3. Mindsteindgrebsprincippet

Når magt alligevel bliver nødvendig, skal du vælge det mindst indgribende middel, der faktisk kan løse situationen.

Bemærk ordet “faktisk”. Princippet kræver ikke, at du vælger det symbolsk mindste — det kræver, at du vælger det, der reelt virker, med mindst mulig indgriben.

Et eksempel: En ung er i færd med at løbe ud foran en bil. At kalde hans navn er mindre indgribende end at tage fat i hans arm. Men hvis kaldet/anråbningen ikke standser ham, er det ikke et tilstrækkeligt middel. Så kan det at tage fat i armen — brugt kortvarigt og skånsomt — faktisk i situationen være det mindste indgreb, der forhindrer en farlig situation.

Se princippet som en trappe. Du går ét trin ad gangen og stopper, så snart situationen er afværget.

4. Proportionalitetsprincippet — står indgrebet mål med formålet?

Proportionalitet er måske det princip, der oftest går galt i dokumentationen. Ikke fordi medarbejdere handler uforholdsmæssigt, men fordi forholdet mellem indgreb og formål ikke er tydeligt i indberetningen. Jeg gentager. Forholdet mellem indgreb og formål skal fremgå tydeligt i indberetningen! Husk det nu.

Essensen er: Det, du gør, skal stå i rimeligt forhold til det, du vil opnå. Og i samme øjeblik formålet er opnået, skal magtanvendelsen ophøre.

To eksempler, der ofte dukker op i praksis:

• En medarbejder fastholder kortvarigt en 14-årig, der er ved at slå en anden beboer. Fastholdelsen ophører, da den unge er beroliget og ikke længere slår ud efter den anden. Proportionalt.
• En medarbejder inddrager en mobiltelefon i en uge som reaktion på, at den unge har sendt sms’er i undervisningen. Ikke proportionalt, da indgrebet er en sanktion, ikke en nødvendighed, og der er ingen hjemmel.

Princippet minder dig om, at magt ikke må blive straf. Kun som en løsning på en farlig situation.

Når der endelig skal anvendes fysisk magt, skal det ske så skånsomt og kortvarigt som muligt.

Men princippet rummer også et absolut forbud. Fiksering er forbudt. Og ethvert indgreb, der er ydmygende, hånende eller nedværdigende, er forbudt.

Det lyder fornuftigt og noget, alle kan nikke genkendende til. Alligevel er det en af de hyppigste anledninger til kritik fra Ombudsmanden. Ikke fordi personalet vil ydmyge nogen, men fordi en fastholdelse, der trækker ud, let kommer til at foregå foran andre beboere, i gangarealer eller med ord, der i en presset situation får en anden klang, end de var tænkt.
Skånsomhed handler derfor om tre ting samtidig: varighed, fysisk udførelse og værdighed.

Et godt tip til indberetningen, når dette princip skal beskrives: Lad være med at skrive, at I har udført en skånsom magtanvendelse, nænsom fastholdelse m.m. Stå ved, råt for usødet, at det har været nødvendigt med en fastholdelse, men at I selvfølgelig har efterlevet skånsomhedsprincippet. Fx: “Vi fastholdte Nicklas, da han slog ud efter en anden ung, som i situationen var bange og skræmt.

Fastholdelsen af Nicklas udførte vi så skånsomt som muligt, ved at vi skærmede ham for nysgerrige blikke, og fastholdelsen foregik ved, at vi forsigtigt og i roligt tempo førte ham til et andet opholdsrum, så vi kunne få talt med og beroliget Nicklas”.

Principperne er ikke fem tjeklister. Det er én vurdering.

Det er fristende at bruge de centrale principper for magtanvendelse som en tjekliste:

• Legalitet = tjek
• Forebyggelse = tjek
• Mindsteindgreb = tjek
• Proportionalitet = tjek
• Skånsomhed = tjek

Men virkeligheden i praksis er en anden. De virker samtidig. De vægter mod hinanden. Og det er netop derfor, gråzonerne opstår.

Var guidningen stadig en guidning, da hun begyndte at stritte imod?

Er fastholdelse proportionalt, når faren er psykisk og ikke fysisk?

Hvornår stopper “skånsomt” med at være skånsomt?

Jura er ikke en eksakt videnskab. Der er ingen facitliste. Derfor findes der heller ikke en tabel, der svarer på det. Der findes kun fagpersoner, der har trænet vurderingen så grundigt, at den sidder i rygmarven — også klokken 22 en fredag aften, hvor alarmen går, og der ikke er tid til at slå op i vejledningen.

Dokumentationen – hvor tilsynssagerne reelt afgøres

Her er det, mange overser. De fleste tilsynssager falder ikke på selve magtanvendelsen. De falder på indberetningen.

For når Socialtilsynet læser en magtanvendelse efter, har de ikke set situationen. De har kun teksten. Og hvis teksten ikke viser, at principperne blev overholdt, så blev de — i tilsynets optik — ikke overholdt.

En god indberetning svarer på fire spørgsmål:

• Hvorfor var indgrebet nødvendigt? (legalitet og proportionalitet)
• Hvad blev forsøgt først? (forebyggelse og mindsteindgreb)
• Hvordan blev det udført? (skånsomhed)
• Hvad skete der bagefter? – for borgeren og personalet?

De medarbejdere, der kan svare på de fire punkter med konkrete sætninger — ikke floskler — er dem, hvis indberetninger holder.

Fra paragraffer til praksis – det er det, vi lærer

Hos Práctica oversætter vi sammen principperne til jeres praksis og den vurdering, dine medarbejdere skal foretage i situationen — og til den dokumentation, der bagefter skal kunne holde i tilsynet.

Vi lærer ikke fastholdelsesteknikker. Vi træner det, der kommer før og efter: beslutningen, begrundelsen og begrebsklarheden.

Et kursus i centrale principper for magtanvendelse hos Práctica både på børne- og ungehjem og botilbud for voksne.

• Varer 4-5 timer, holdes på jeres matrikel – hvor i landet I end er
• 15.000 kr. ekskl. moms og kørsel
• Inkluderer 1 års hotline til sparring med mig.